Havørred

Havørreden er Danmarks ubestridte sportsfisk nummer ét. Den kan træffes overalt langs vore kyster, hvor der er føde at finde. I det tidlige forår trækker fiskene ud af åerne, hvor de har gydt. Eller ud af de mere brakvandede fjorde, hvor de har tilbragt vinteren. Kombinationen af salt vand og lav vandtemperatur huer nemlig ikke havørreden. Månederne marts, april og maj er derfor højsæson for kystfiskeriet efter havørred. De fleste fisk vejer 1-2 kg med fisk over 5 kg som store. Sommeren tilbringes gerne ude på de åbne og salte kyster, hvor hverken sild, tobis, rejer eller andre fødeemner kan vide sig sikre for den glubske jæger. Om natten kan de jagende havørreder ofte træffes helt inde under land på meget lavt vand. Når kulden igen sætter ind om efteråret, vandrer fiskene tilbage mod mindre salt vand - de store kønsmodne fisk for at gå op i vandløbene og gyde, de mindre ikke-kønsmodne fisk for at æde videre i det brakke vand. Havørreden forekommer naturligt i stort set alle danske vandløb, hvor der er adgang til egnede gydepladser. Det er en hurtigt voksende fisk, som i bedste fald kan veje op til 15 kg. I de større vandsystemer har man opgang af blanke fisk allerede i maj-juni måned, hvorimod de mindre vandløb i regelen først har opgang af gydemodne fisk i september-oktober. Typisk vandrer de største havørreder op først. Som alle ægte ørreder gyder havørreden i november-december måned. Efter legen er fisken mager og afkræftet, hvorfor mange genudsætter de såkaldte "nedfaldsfisk" eller "nedgængere". De er alligevel dårlige spisefisk. Langt bedre er de små, men blanke og velnærede "grønlændere", som trækker op i åernes nedre løb i den sene vinter eller det tidlige forår. Det er ikke-kønsmodne fisk, som senere bliver til store førstegangsgydere.

Havørreden kan fanges på flue, spin eller naturlig agn i såvel ferskvand som saltvand. I åen fanges mange havørreder på flue i aften-, natte- og morgentimerne, hvor lyset er svagt og fiskene mest aktive. Da er fluefiskeri ofte det eneste mulige, og de bedste fluer er store og sorte sager med en kraftig profil – fisket højt på en flydeline. Forår og efterår, hvor vandet er højt, koldt og ofte uklart, fiskes med synkeline og store fluer i krasse kulører. Spinnefiskeren tyr i regelen til en opstrøms spinner eller en nedstrøms fisket flydende wobler, når der skal havørreder på land i åen. Medefiskeren fisker stort set udelukkende med regnorm på krogen – under et vippende flåd, hvis vandet ikke er alt for dybt. Fra kysten fanges de fleste havørreder på spin – en metode, som muliggør affiskning af store områder på kort tid. Lange og smalle blink, der efterligner tobiser, står for en stor del af fangsterne. Kompakte og langtkastende kystwoblere ligeledes. Sidstnævnte har den fordel, at de kan fiskes langsomt i koldt vand uden at gå i bunden. Flere og flere fluefiskere søger ud til kysten for at friste havørrederne, når de er inde på kastehold af den lange fluestangs korte kast. I vinterhalvåret er det farvestrålende fluer – gerne fluorescerende – der bør sidde på forfanget. I sommerhalvåret er der brug for mindre og mere afdæmpede imitationer af naturligt forekommende fødeemner. Medefiskeren kan fange salte havørreder på levende tobiser eller nøjes med orm på krogen. Sidstnævnte kan være nereider og sandorm eller almindelige regnorm. I regelen bruges et bobleflåd til dette fiskeri.