Multe

Den tyklæbede multe Chelon labrosus er en typisk varmtvandsfisk, der hos os når sin nordligste udbredelse. Den kan blive op til 5 kg og ses hyppigt op til 3 kg. Multen lever på lavt vand nær kysten, hvor den i større eller mindre flokke afgræsser bunden for smådyr og plantedele. Typisk for multen er dog, at den er planteædende. Den har derfor kun meget små tænder, som den bruger til at skrabe alger af sten og større planter med. Multer er vandrefisk, der i varme somre kan nå langt nordpå – helt ind i den vestlige del af Østersøen. Her kan de dog fanges af pludseligt indtrængende koldt vand, som helt sætter fiskene ud af spil. Hovedudbredelsen er dog udpræget sydlig, og det er først i vort århundrede, man har observeret multer i skandinaviske farvande.

Multen er en stærk fisk, som med sin bløde mund ofte river sig af krogen. Og en fisk, som med sine fødevaner ikke er let at overliste. De bedste resultater har medefiskeren, der ved at forfodre med eksempelvis franskbrød kan lokke fiskene til at æde regelmæssigt på bestemte steder. Og når der så pludselig en dag er en krog i brødet, glider den også med ned. Spinnefiskeren får uhyre sjældent multer på krogen, men det lykkes af og til fluefiskeren at få en multe til at tage fluen – gerne små grønlige sager, der kan minde lidt om de planter, fiskene æder. Rigtig effektivt bliver fluefiskeri dog aldrig.