Sej

I modsætning til sin nære slægtning torsken har sejen Pollachius virens et markant underbid - typisk for fisk, der ikke lever ved bunden, men i de frie vandmasser. Det er da også en kendsgerning, at sejen indtager en meget stor del af sin føde midt i vandet. Den mangler derfor også torskens følsomme skægtråd. Sejen er en stimefisk, der sjældent færdes alene. Stimerne kan gå meget dybt – helt ned på flere hundrede meters dybde i dagtimerne – og her kan de ikke fanges på stang og line. Omvendt kan de under nordligere himmelstrøg tit træffes helt oppe i overfladen, hvor de da går til angreb på panikslagne stimer af småfisk. Sejen er hurtigt voksende og kan blive ganske stor. Typisk vejer den 5 kg kun 5 år gammel, og sejen vides at kunne blive større end 20 kg.

Sejen er en hurtig og udholdende rovfisk, som er meget populær blandt lystfiskere. Den kæmper nemlig langt hårdere end torsken, der kan være lidt død i sværen. Den hugger ofte midt i vandet, når pirken er på vej ned til bundens torsk. Eller den hugger, når pirken er på vej op til inspektion. Målrettet fiskeri efter sej betyder afsøgning af alle vanddybder, indtil stimen er fundet. Mørke ophængere fanger ofte bedre end blanke pirke – et eksempel på sejens forkærlighed for mindre fødeemner end torsken.