Torsk

Torsken Gadus morhua, som har lagt navn til torskefiskene, er den største af dem alle. Mere end 40 kg tung kan den blive, men eksemplarer over 20 kg er sjældne i dag. De helt store kæmper fanges i regelen på dybt vand – mere end 100 m – hvor der sjældent fiskes. Torsken er en typisk vintergyder. Den samler sig da i store flokke, og selve gydningen er en slags bunkebryllup, hvor mange fisk gyder samtidig. Der er dog ikke tale om nogen stimegydning, idet torskene danner par. Gydningen sker på steder og dybder, hvor saltholdigheden er passende. De gydte æg skal nemlig kunne svæve frit i vandet, så de kan føres omkring af strømmen. Sommer og vinter skal torsken søges på dybere vand, hvor temperaturen er tilpas for denne koldtvandselskende fisk. Forår og efterår trækker mange torsk ind under land, hvor de guffer løs af deres livret - knasende sprøde krabber. Da er de et let bytte for kystfiskeren - specielt i timerne umiddelbart efter solnedgang. Torsken har desværre i de seneste årtier været i massiv tilbagegang i de danske farvande – primært på grund af overfiskeri fra erhvervsside.

Torsken er en populær fisk blandt Danmarks mange lystfiskere. Den kan fanges fra land såvel som fra båd - på flue, blink eller bundsnøre. Det afhænger helt af tid og sted, hvad der er mest produktivt. Torsken kan fanges på bundsnøre med sandorm eller krabber på krogen. Flest fanges dog fra land på blink og kystwobler – eller pirk fra båd på dybere vand. Er torsken helt inde under land – typisk i aften- og nattetimerne – er den også et fint bytte for fluefiskeren, der satser på kraftige fluer. På dybt vand tages de fleste torsk under pirkefiskeri med kraftigt grej og 100-400 grams pirke. Én eller flere ophængere over pirken forøger fangstchancerne markant. Under vinterens målrettede fiskeri efter store gydetorsk, kan ophænger dog ikke anbefales.