Karpfen

Den største af alle karpefiskene og derfor den mest attraktive, hvor den forekommer. Indført til Danmark fra Sydeuropa, da vandet herhjemme er for koldt til gydning for den varmeelskende fisk. Gyder fiskene på varme somre, er det langt fra sikkert, at æggene kan klækkes og yngelen trives. Voksne karper over 10 kg er sjældne. Fiskene stortrives i små, men næringsrige søer og damme. Trods sin ofte imponerende størrelse lever karpen af små fødeemner såsom stivelsesholdige frø, vandlopper, myggelarver, vandinsekter og krebsdyr samt snegle og muslinger. Kun undtagelsesvis finder man fiskeyngel i maven på en karpe. Skælkarpen, der har skæl over hele kroppen, er den oprindelige og almindeligste karpe. Spejlkarpen kendetegnes af få, men meget store skæl, mens læderkarpen kendes på sine meget få skæl. De to sidstnævnte er et produkt af selektivt fiskeopdræt. Græskarpen er en helt anden art - en inkarneret vegetar indført fra Asien, hvor den ofte bruges til at rense op i tilgroede damme. Herhjemme er det forbudt at udsætte græskarper.

Karpen er medefiskerens fornemste trofæ. Den er stor, stærk og svær at overliste. Målrettet karpefiskeri kræver specialiseret grej af høj kvalitet samt stor indsigt i agn og metoder. De fleste karper fanges på såkaldte ”boilies” – store dejkugler, hvis indhold kan være meget kompliceret og ofte hemmeligholdes af sin bruger. Specielle duftstoffer gør sådanne boilies ekstra attraktive. Et godt eksempel er ”tuttifrutti”, der lugter og sikkert også smager som tyggegummi. I de senere år er flere og flere fluefiskere også gået på jagt efter karpen, som fint kan fanges på flue, når fiskene træffes inde på lavt vand. Her præsenterer man fluen foran fiskene, som man har lokaliseret først.