15% RABAT Sensommer Grejrabat: Få 15% Ekstra Rabat hos Korsholm med koden LYST15 Brug Kode: LYST15 →
Neuigkeit Jimmy Pajbjerg 2 min

20,1 kilos torsk fra Øresund

20,1 kilos torsk fra Øresund

Det populære bulefiskeri efter Øresunds store gydetorsk er for alvor startet. I hele december har det fortrinsvis været drivfiskeriet efter torsk og sild, som der har været brugt mest energi på, men nu hvor torskene samler sig i store ?buler? er turbådene begyndt at fiske målrettet på disse buler af torsk. Dette fiskeri sætter store krav både til skipper og lystfiskere. Skipper forsøger med ekkolod og diverse udstyr, at lokalisere disse buler af torsk. Dernæst får han båden til at ligge over bulen, idet der skal tages højde for både strøm og vind. Og så er det ellers op til lystfiskerne hurtigst muligt at få pirken til bunden, da båden driver væk fra bulen i løbet af få minutter. Skipper Hans Hagerup fra Bonito har også fortrinsvis dyrket drivfiskeri i december, men satsede den 19. december udelukkende på bulefiskeri ? og det gav et flot resultat. Hele 4 målere (torsk over 10 kilo) blev der fanget af de 10 lystfiskere, som var ude med båden. Herudover blev der fanget ca. 50 gode torsk i mellemstørrelse. Og som om det ikke var godt nok fik Carsten Pedersen fra Sorø en kæmpetorsk på hele 20,1 kilo. På mange af bådene er pladserne mellem jul og nytår udsolgt, men prøv alligevel at ringe rundt til bådene, hvis du vil have nytårstorsken i hus. Med lidt ihærdighed er det stadig muligt at finde pladser, ellers er der jo sæson for bulefiskeriet helt frem til omkring 1. Marts. På billedet ses Bonito, som er en af de hurtigste turbåde på Sundet. Der er kun plads til 12 lystfiskere på båden, så det er en af de turbåde, som hurtigt bliver udsolgt, og der er nu kun ganske få ledige pladser helt frem til marts.

Få Adgang til Eksklusive Grejrabatter & Testrapporter
100% Gratis · Zum Händler: Partnernetværk

Få Adgang til Eksklusive Grejrabatter & Testrapporter

Tilmeld dig Lystfiskeri VIP Club og få automatiske rabatkoder til 12 danske grejbutikker samt ugentlige hugtabeller.

Se Medlemsfordele
Gutscheincode: VIP2026