15% RABAT Sensommer Grejrabat: Få 15% Ekstra Rabat hos Korsholm med koden LYST15 Brug Kode: LYST15 →
Neuigkeit Jimmy Pajbjerg 2 min

Laksens Dag 2007 i Skjern Å

Laksens Dag 2007 i Skjern Å

Husk nu at sætte kryds i kalenderen den 25 og den 26 august 2007, da Skjern Å Sammenslutningen igen inviterer til lakseweekend ved Skjern å med fiskekonkurrence, lystfiskerhygge, rundvisning på DCV, salg af støtteprodukter, amerikansk lotteri osv. Alt foregår med Bundgaards Hotel i Borris som base. Foreninger i SÅS har stillet fiskevand til rådighed i denne weekend, hvor der skulle være rigeligt med plads til alle deltagerne.

Laksens dage er et hyggeligt arrangement, hvor laksefiskeriet er i centrum. Mange lystfiskere deler erfaringer og oplevelser denne weekend. Der er flere, der har fanget deres første danske laks i forbindelse med Laksens Dag. I de år arrangementet har eksisteret, er der allerede en fast lille skare, der drager til Skjern å i denne weekend. Dem håber vi at se igen i år. Overskuddet bruges til kampagnen “Køb en laks”. Jo flere fisk der sættes ud jo flere vil vende tilbage til åen

STØT derfor arrangementet kære lystfiskere. Pengene går til det gode og ædle formål, nemlig at sikre den danske vildlaks.

Lokale grejforhandlere og forretninger er hovedsponsor og har sammen med grejgrossister og grejforhandlere bidraget med en stribe af flotte præmier. Præmierne kan ses på Bundgaards Hotel på dagene.

Prisen for at deltage i støttearrangementet ved Skjern å er kun 150 kr.

Kortsalg starter d. 1. august ved Korsholm i Skjern og Bundgaards Hotel i Borris

Der er præmier i følgende kategorier:

Præmier til de 3 største hjemtagne laks

Præmier til genudsatte laks, hvor der trækkes lod om 3 præmier. Husk at der skal være uvildige vidner til genudsatte laks.

Præmier til de 3 største havørreder

Præmier til de 3 største gedder

Til de som kommer langvejs fra, er vi behjælpelige med at finde overnatningsmuligheder i nærområdet. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Henrik Jensen 97199119

Foreløbig program for Laksens Dag 2007:

Bundgaards Hotel er informationscenter for Laksens Dag 2007.

Her indvejes fisk og man kan blive opdateret med seneste nyt.

Lørdag d. 25.august

Kl. 8.00 Kortsalg før konkurrence.

Kortsalg slutter kl. 9.00

Medmindre man står i kø

Kl. 9.00 Konkurrencen starter

Indvejningen begynder

Kl. 13.00 Rundvisning på DCV

Kl. 23.00 Indvejningen slutter

Søndag d. 26. august

Kl. 9.00 Indvejningen starter

Kl. 13.00 Rundvisning på DCV

Kl. 16.00 Indvejningen slutter

Kl. 16.15 Præmieoverrækkelse

På gensyn næste år d. 30. 31. august 2008

Få Adgang til Eksklusive Grejrabatter & Testrapporter
100% Gratis · Zum Händler: Partnernetværk

Få Adgang til Eksklusive Grejrabatter & Testrapporter

Tilmeld dig Lystfiskeri VIP Club og få automatiske rabatkoder til 12 danske grejbutikker samt ugentlige hugtabeller.

Se Medlemsfordele
Gutscheincode: VIP2026