Elfiskeri i Sneum Å
El-fiskeriet startede i Sneum Å kl. 9.00 lørdag den 19/10. Der skulle fiskes efter havørreder og der var en hel del at komme efter, og lad mig sige det med det samme: der var mange laks..!Det startede oppe ved Endrup på det fredede stykke, hvor der var flere store havørreder - den største på ca. 78 cm. Efter første aflæsning skulle der fiskes en meget lang strækning og efter en time var karet fyldt med havørreder i alle størrelser. Den største på den strækning var ca. 80 cm, og på det stykke var der også mange laks - ca. 50 stk. Så blev el-fiskeriet startet igen og det første der kom op var en laks. Det var et forholdsvis kort stykke af åen der blev el-fisket på nu, men langt nok til at karet blev halvt fyldt - og på det stykke kom der en laks op på over de 10 kilo, og den var over en meter lang. I alt blev der fanget omkring 90 brugbare havørreder. Ved Ålbæk er der mange regnbuer igen og der er også mange laks for tiden.
Få Adgang til Eksklusive Grejrabatter & Testrapporter
Tilmeld dig Lystfiskeri VIP Club og få automatiske rabatkoder til 12 danske grejbutikker samt ugentlige hugtabeller.
VIP2026