15% RABAT Sensommer Grejrabat: Få 15% Ekstra Rabat hos Korsholm med koden LYST15 Brug Kode: LYST15 →
Nyhed Kim Holm Boesen 2 min

Hornfisk i Øresund

Hornfisk i Øresund

Tirsdag den 14/9 sås flere af Fiskeringens bestyrelsesmedlemmer i godt selskab, idet Jan Kristoffersen, Østerbro - Jørgen Mikkelsen og Kim Holm Boesen, Værløse Fiskeklub var ude med det gode skib Havlit. Målet med denne tur på en blæsende dag var makreller ved flådfiskeri. Skipper Carsten sejlede først ud i silden, hvor vi forsynede os med agn - Faber fra Jan & Bo´s Lystfiskershop, Helsingør var så "uhøflig" også at snuppe en horner og 2 torsk i silden. Hornfisken skulle blive symptomatisk for dagen.

Omkring kl. 9 lagde vi os ind ved Kronborg. Vinden var frisk fra sydvest, men stømmen var sydlig, så vi drev ned mod færgerne. Efter et kvarter fik Jan den første (og største) makrel. En fin fisk på 800 gram. Vi fik ca. en makrel i hvert drev fra Nordhavnen og ned mod færgelinien. I alt blev det til 8 stk., bl.a. Tommy fra Fiskeavisen var en af de heldige, mens Jørgen Mikkelsen fik 2 "sildemakreller".

Som vinden friskede op (vi prøvede ud for opmarchbåsene, men det blæste for meget), blev der flere og flere hornfisk, så vi fangede ingen makreller de sidste 2 timer. Kl. 14 tog vi ind med et halvt dusin hornfisk eller mere per mand.

(Fotoet er af Havlit taget på indvielsesdagen - skipper Carsten Nielsen overtog skibet den 1. april 2004, red.)

Få Adgang til Eksklusive Grejrabatter & Testrapporter
100% Gratis · Se forhandler: Partnernetværk

Få Adgang til Eksklusive Grejrabatter & Testrapporter

Tilmeld dig Lystfiskeri VIP Club og få automatiske rabatkoder til 12 danske grejbutikker samt ugentlige hugtabeller.

Se Medlemsfordele
Rabatkode: VIP2026