15% RABAT Sensommer Grejrabat: Få 15% Ekstra Rabat hos Korsholm med koden LYST15 Brug Kode: LYST15 →
Nyhed Jimmy Pajbjerg 2 min

Målerfangst i Langelandsbæltet

Målerfangst i Langelandsbæltet

I øjeblikket fanges der virkeligt gode torsk i mellemklassen fra 3-5 kilo i Langelandbæltet, skriver Morten Kaa fra Tranekær. Således indvejede Ole Dehn lystfiskerforretning den 2/8 en torsk på 11,5 kilo fanget af en af forretningens bådlejere fra Schweiz. Den heldige mands kone fik samme dag en på 8,8 kilo.

Morten Kaae, der er sommerhjælp i forretningen, har også selv i den senest uges tid fanget mange torsk mellem 3 og 5 kilo, senest den 5/8 hvor fiskeriet foregik Nord-Øst for Langeland - i øvrigt midt i en stime springende makreller.

Morten forklarer sin metode således: "Jeg har haft en utrolig succes med at binde en ca 60 grams mørk gummifisk fra "Stormlures" på et ca 10 cm forfang efter et pirk på 100-200 gram. Pirkens 3-krog afmonteres og erstattes af gummifisken på forfang. Allerede ved første forsøg var der fast fisk efter mindre end 1 minut, men da jeg var uforberedt og alene i båden måtte jeg se den flotte fisk forsvinde i vandoverfladen mens jeg foldede mit fangstnet ud", fortæller Morten Kaae fra Ole Dehns lystfiskerforretning.

"En halv time - og 3 landede fisk senere - havde jeg mit livs torsk på krogen, men efter 20 minutters fight, hvor jeg havde ønsket vi var flere om bord, der kunne have sejlet båden i retning af fisken, knækkede forfanget med gummifisken. Tilbage stod jeg med krampe i armen og kunne ikke rette fingrene ud efter det faste greb i stangen.

Det skal måske nævnes, at jeg bruger fletline til ca 27 kilo som hovedline, mens forfangslinen dog er en tyndere fletline til ca 18 kilo !

De første fangsrapporter fra kunder, der har fulgt mit råd om den nye montage er allerede kommet i forretningen. Flere flotte torsk fra langelandsbæltet bliver taget med disse smukke gummifisk, der går som varmt brød fra Ole Dehn i Spodsbjerg", slutter Morten.

Få Adgang til Eksklusive Grejrabatter & Testrapporter
100% Gratis · Se forhandler: Partnernetværk

Få Adgang til Eksklusive Grejrabatter & Testrapporter

Tilmeld dig Lystfiskeri VIP Club og få automatiske rabatkoder til 12 danske grejbutikker samt ugentlige hugtabeller.

Se Medlemsfordele
Rabatkode: VIP2026