Stor fremgang i Mörrums åen
Det har fangstmæssigt været en fremragende fiskesæson ved Kronolaxfisket ved Mørrums åen i sydsverige. De senere år har man oplevet en positiv tilgang af fisk i åen, og trods en sommer i 2008 med mange soltimer, høje temperaturer og lave vandføring blev der fanget 2039 fisk i sæsonen. Heraf blev 1.216 genudsat. Til sammenligning blev der i alt fanget 1.523 i 2007. Man skal faktisk helt tilbage til midten af 90’erne for at finde lige så gode resultater.
Største laks i 2008 blev fanget af Francesco Fedeli fra Italien og vejede 19,86 kilo. Største havørred vejede 9,6 kilo og blev fanget af Stefan Brecht fra Tyskland.
I de senere år har man ved kontrolstationerne ved Marieberg og Hemsjö kunnet konstatere en fremgang i antallet af opgående fisk. Fremgangen af opgående fisk i åen startede i 2007 og skyldes de seneste års satsning med forskellige tiltag for at fremme opgangen. Og med de seneste vedtagne regler for fiskeriet i Østersøen, herunder blandt andet drivgarnsstop, ser det ud til at den gode opgang af laks og havørreder kan fortsætte i Mörrumsån, Sveriges mest kendte fiskevand.
Sæsonen 2008 sluttede den 30. september og 2009 sæsonen starter med premieren fredag den 27. marts. Hvis ellers vejret i foråret 2009 arter sig, ser det ud til at kunne blive en helt fantastisk sæson ved den smukke elv, der kun ligger nogle få timers kørsel fra København.
Få Adgang til Eksklusive Grejrabatter & Testrapporter
Tilmeld dig Lystfiskeri VIP Club og få automatiske rabatkoder til 12 danske grejbutikker samt ugentlige hugtabeller.
VIP2026